Da fiskeren Christofer og enken Jøran gjorde stordåd

Svein Hermansen (Njotarøy 1989)

I ordenskapitlet i Amalienborg, København finnes et gulnet håndskrift som med sine snirklede bokstaver brutalt skyller et nesten 200 år gammelt drama inn mot våre bryggepåler. Skjellerø og Hellesholmen — det er jo navn som minner oss om sol, sommer, badeliv, måkeskrik og fuglefreding. Men her er en ganske annen, historisk dyster virkelighet av slit og savn som driver mot oss. Bakgrunnen er Napoleonskrigen og de ulykksalige hendelser i København som førte med seg syv år med fastlandsblokade, sult og nød langs våre kyster.

Dåden vakte såpass oppsikt at den senere kom på trykk. Skilling-Magazin fra 1844 bringer historien om Jøran og Christofer ut til sine lesere under tittelen:

Mindeværdige Handlinger af Nordmænd

Jøran Truelsdatter og Christofer Christensen fra Skjellerøen i Jarlsberg Fogderi

«Skipper Mathias Hjorth af Drøbak, førende chalupskibet De tyende Brødre, forliste den 16de november 1808 paa sin reise fra Danmark med en ladning kornvarer i en svær storm paa et skjær, Ellerholmen kaldet, udenfor øen Skjellerø. Paa dette skjær søgte nu skibsmandskabet, bestaa-ende af skipperen og 3 mand, at holde sig fast, uagtet søstyrtningerne af og til overskyllede dem.
Da indvaanerne paa Skjellerø næste dag hørte de skibbrudnes raab om hjælp, gjorde fiskeren Christofer Christensen og enken Jøran Truelsdatter af yder-ste kræfter forsøg paa at arbeide sig ud til skjæret, med en tiden pram, det eneste fartøi, som fandtes paa øen, men blev stedse kastede tilbage af den rasende storm, som fyldte prammen med vand.
Efter at de skibbrudne saaledes i omtrent 36 timer havde holdt sig fast paa skjæret, lykkedes det endeligen Christofer Christensen og Jøran Truelsdatter, ved at sætte sig i den øiensynligste livsfare, at arbeide sig ud til skjæret og redde skipperen og 2 mand, som endnu var i live; thi den 3die, en gammel mand, der ei havde kunnet udholde hungeren, kulden og den kraftanstrængelse, det kostede at holde sig fast paa skjæret, var allerede død 20 timer, førend de 3 blev reddede.
Da de derefter var ført til Skjellerøen, blev de paa det omhyggeligste pleiede af bemeldte Christofer Christensen og Jøran Truelsdatter, hvilke meddelte dem alle de forfriskninger, som de efter deres fattige evne kunde give dem, uden ringeste ytring om betaling, indtil de efter nogle dagers forløp var komne saavidt til kræftre, at de kunde forlade øen.
Til belønning for den udviste daad lod kongen under 2. februar 1809 skjænke Jøran Truelsdatter sølvmedaillen for ædel daad (foruten den ved plakaten af 14. sept. 1798 fastsatte præmie) og Christofer Christensen Dannebrogmændenes hæderstegn.»

Etterspill

Dette står å lese også i Lorens Bergs bygdebok fra 1922, side 663 (nylig utgitt av Nøtterøy Historielag som foto-opptrykk). Men det skjedde noe mer:

Men det kom et efterspil. Som bekjendt var det matnød hertillands netop i 1808-09, og flere Nøtterøfolk, deriblandt den nye dannebrogsmand Kristoffer Skjælerø, begyndte at lure paa om det ikke gik an at berge op noget av kornet fra den sunkne kornskuten. Og i al stilhet gjorde de forsøk. Men det blev levert ind anmeldelse paa synderne, vistnok av toldbetjenten i Aarøsund Karsten Mølbach, og velvillige sjæle sørget for at det avgik indberetning til det danske ordenskapitel om at den nye ordensridder var sterkt mistænkt for «en graverende forseelse», ja det blev ogsaa føiet til ymt om at hans tidligere liv heller ikke var sydefrit. Ophavsmændene til denne dumme staahei fik heldigvis ingen glæde av sin tjenesteiver. Eieren av kornlasten erklærte at han ikke ønsket nogen tiltalt, og myndighetene ga endog bygdefolket undervisning om den sikreste maate at rense kornet paa, saa de uten skade for helsen kunde bruke det.

Halvannet år etter

Her forlater vi Lorens Berg og Skilling-Magazin. Ordenskapitlet i København er nå kilden direkte. Dannebrogsmedalj en ble holdt tilbake mens undersøkelsene foregikk, og først bortimot halvannet år etter redningsdåden kvitterer Christofer Chrisensen for mottagelsen av den. Vi siterer fra «Stamblad ved Udnævnelsen af Christensen til Dannebrogsmand»:

Christofer Christensen Fisker fra Grevskabet Jarlsberg i Norge. Skipper Mathias Hiorth forliste den 16. November 1808 paa sin Reise fra Dannemark, i en svær Storm, paa et Skjær udenfor Øen Skiellerø under Jarlsbergs Grevskab, paa hvilket Skiær Skipperen og 3 Mand strebte at holde sig fast. Fiskeren Christofer Christensen giorde forsøg paa at arbejde sig ud til Skiæret med en liden pram, men blev stedse kastet tilbage, endelig efter flere Timers Anstrengelser lykkedes det ham allene med et Fruentimmers hielp, at arbejde sig ud til Skiæret og redde Skipperen og 2 Mand, som de med ædel Uegennyttighed plejde og vederquegede.

Er udnevnt til Dannebrogsmand den 2. Februar 1809.

Da han efter Amtmandens Grev Wedel Jarlsbergs Indberetning af 18de April formedelst hans øvrige slette Opførsel, formenes, ikke at qualifisere sig til Hederstegnet saa er hans Majestets Befaling derangaaende utsendet med Forestillingen af 6th Juni og derpaa ved allerhøyeste Resolution af 13de samme Maaned, bleven bestemt at Hederstegnet ikke skulle udleveres til Christofer Christensen forinden

der ved utrinden Undersøgelse bliver erhverved Vished om at han ikke har giort sig skyldig i de forbrytelser for hvilke han er mistenkt. I følge deraf er det Kongelige danske Canceli under 14de Juni bleven anmodet om at foranstalte den, allerhøyst befalede Undersøgelse. På Grund af da ifølge heraf erhvervede Oplysninger og det danske Cancellis derover afgivne Betenkning, har Hans Majestet ved Resolution af 9de November allernaadigst besluttet, at det for ham bestemte Hederstegn maatte vorde ham overleveret. Christofer Christensen har for Modtaggelse heraf indsendt sin Tilstaaelse til kapitlet, dateret 24 Marts 1810, og aflagt skriftelig Eed samme Dag.

Medaljene

Christofer fikk altså sin medalje til sist. Dannebrogsmændenes Hæderstegn ble innstiftet 28. juni 1808 og kunne ifølge anordningen «tildeles enhver, der ved klog og redelig Stræben for Brødres Vel og ved ædel Daad i en engere Kreds har gavnet Fædrelandet».
Jøran ble belønnet med «Medaljen for Ædel Daad» som var innstiftet av Christian den 7. 12. juni 1793. Den er den sjeldnest tildelte danske medalje og brukes «til at belønne en og anden god Handling» der andre medaljer ikke var passende. Da Jøran fikk medaljen, var Fredrik den 6. konge i Danmark-Norge.

Epilog

Christofer havnet til slutt på Hvalø hvor han døde i 1828.
Jøran satt alene med fire døtre på Skjellerø da hun fikk anledning til å vise at hun var «skjærgårdskjerring av rette slaget» som Berg sier.
Hun ektet i 1810 «en noget falmet enkemand», Ingebret Jakobsen, fra Bugården og satte bo på Steinkloss. men etter et par år vendte de tilbake til Skjellerø hvor Ingebret døde i det historiske året 1814.
Etter hans bortgang flyttet Jøran til Fjærholmen, og kirkeboken viser at hun spekulerte på et tredje giftemål, som dog ikke ble noe av. Hun døde på Volden i 1826.
Etter Christofer og Jørans familier nevnes ingen fastboende på Skjellerø. Øya ble av lensmannen i Sem brukt til sauehavn. For hundre år siden fikk banksjef Kriiger kongelig skjøte på Skjellerø. I dag eies den av Nøtterøy kommune.